Hos Brædstrup Implantat Center anvendes kun kroner fremstillet efter de mest moderne teknikker. Vi anvender udelukkende højt specialiserede laboratorier for at sikre kvaliteten.
Porcelænsfacader
Hvis der er tale om mindre defekter af tanden eller hvis tanden er skæmmende misfarvet, kan man i visse tilfælde nøjes med at fremstille porcelænsfacader til tanden og dermed undgå at lave en fuldkrone. Facader er en tynd porcelænsskal, der limes på forsiden af en tand.
Broer
En bro kan erstatte en eller flere manglende tænder. Broen sættes permanent fast på tilbageværende tænder, som forsynes med kroner. Ligesom kroner kan broerne enten fremstilles i ren keramik eller keramik med et underliggende hvidguldsskelet. Ofte vælger man i dag implantat erstatning i stedet for broløsning for at undgå at skulle lave kroner på nabotænder.
Du er altid velkommen til at få en uforpligtende samtale og en faglig vurdering af, hvad der er bedst i netop din situation.