Der er parkeringsplads foran klinikken med reservering af 2 stk. handicapparkeringspladser. Klinikken ligger i gadeplan, hvorfra der er direkte adgang. Der er ikke dørtrin eller niveauforskelle mellem de enkelte rum, hvilket gør adgangsvejene for ældre og bevægelseshæmmede optimale. Både vores kundetoilet og behandlingsrum er indrettet således, at de er lette at benytte for en kørestolsbruger.
Brædstrup Implantat Center modtog 3. december 2010 Horsens Kommunes Tilgængelighedspris. Klinikken er blevet indstillet til prisen fordi vi i vores ombygning af klinikken har tænkt meget handicapvenligt.
Der er tænkt på de handicappede allerede fra p-pladserne, hvor der er 2 handicapparkeringspladser, lige uden for døren. Der er god plads i venteværelset og handicapvenligt toilet, hvor der er også er sørget for, at man kan se sig selv i spejlet, selvom man sidder i en kørestol.
Inde i de forskellige behandlingsrum er der let adgang for alle, uanset handicap, og man kan endda lave tandarbejde og tage røntgenbilleder, mens patienten sidder i sin kørestol.
Handicaprådet har med tildelingen af prisen lagt vægt på, at der virkeligt er blevet tænkt over detaljen ved ombygningen af klinikken, og de var derfor ikke i tvivl om valget.